Første del er basalt set psykopati på dåse (og dermed ikke gavnligt for i hvert fald undertegnedes blodtryk). Den sidste del er - heldigvis - mere nuanceret. Eller rettere: Strauss bliver gradvist mere og mere ærlig omkring, hvad vi mennesker egentlig gør ved hinanden, når vi begynder at behandle alle interaktioner som en del af et spil (spoiler alert: det er ikke godt - for nogen).

Bogen er super-godt skrevet - omend forfatterens ego skinner lige lovlig meget igennem hist og pist - og den giver et bekymrende godt indblik i, hvordan vi mennesker på godt og ondt påvirker hinanden hver eneste gang vi interagerer.

Så husk: be kind, always.