A review by sidselgchr
De vil drukne i deres mødres tårer by Johannes Anyuru

4.0

Gud en bog mand! En utrolig intens beskrivelse af nutiden, fortiden, fremtiden. Om muslimer og terrorangreb og et vesten, et skandinavien i krise. Om dommedagsfortællinger, om enkelte begivenheder der kan afspore en katastrofal tidlinje. Om mennesker der bliver plukket ud af deres liv og tortureret ind i et nyt. Om skæbner og historier og hvem vi er som mennesker, som nationer, som beboere i et land.
En fortælling om snevejr i juni og optrævlende fremtider, der forhåbentligt aldrig finder sted, men som en forkert handling kan sætte igang.
Et sprog indviklet i stille desperation, i uvirkelighed og næsten alt for virkelig virkelighed.
En læseoplevelse der fløj afsted, sprang rundt i tid, sted og fortæller, men altid var skarp og ubærlig.