Al begyndelse er svær. Og det er tydeligt for mig, at Rosinski og van Hamme ikke har fundet ud af, hvad de vil med serien endnu.

Derudover er det stadig en lidt primitiv tegneserie. Tegnestilen er karikeret, og plottet ret klichéfyldt. Thorgal er den store helt, halvt Conan, halvt Valiant, Gandalf den Gale er ond og svigefuld hele vejen igennem, Aaricia er smuk, men hjælpeløs, ungmø.

Den mest interessante del af hæftet er faktisk den korte historie, Næsten Paradis, der er til sidst i hæftet. En lille lignelse om sandhed, løgn, og hvad der gør livet værd at leve. Igen er historien meget skarpt skåret, men den var ret fin.

Havde det været niveauet hele vejen igennem, ville jeg nok ikke have lyst til at fortsætte. Men jeg har en klar erindring - og forventning - om at både både billede og fortælling bliver bedre meget hurtigt.